SUPERMARKED

en konsumkomedie Jacob Weble.

Det er aldrig rart at blive lukket inde. Slet ikke hvis det er efter lukketid i et supermarked.

Overhovedet ikke hvis det er på toilettet. Og absolut ikke hvis man er lukket inde sammen med mennesker, som man ikke kan døje. Ikke desto mindre er dette situationen for fire mennesker en lørdag eftermiddag lige før lukketid i et ualmindeligt stort indkøbscenter. På herretoilettet under indkøbscentret møder vi den unge idealistiske amatørforfatter (Jens Gotthelf), den bitchede konsumkvinde (Berrit Kvorning), den opofrende kassedame (Mette Marckmann) og den tilknappede forretningsmand (Henrik Køhler) med en mystisk attachemappe.

Det viser sig hurtigt ikke at være et helt almindeligt supermarked. Der er store og små fejl overalt.

Én af de mere graverende fejl – hvis der da er tale om en fejl ?- er naturligvis at stedet låser sine kunder inde efter lukketid på det lidet charmerende toilet. Her kan kunderne så undre sig over

hvorfor håndtørreren larmer som en DC-9 der letter. Og hvorfor en kvindestemme i højttaleren bliver ved med at annoncere mere og mere bizarre tilbud, når stedet har lukket. Og over hvem den underlige person er, der kravler rundt i stedets udluftningskanaler i iført dykkertøj og med prisskilte på tøjet.

Som weekenden skrider frem udvikler scenariet sig med både klaustrofobi, territorialkrig og en

lille bizar toiletromance til følge.

Supermarked er et absurd, skræmmende og komisk stykke om en abnorm konsumvirksomhed, der har sat sig på alt og alle. Og måske – alt efter observans –  en protest mod en forbrugsfikseret og konsumdomineret verden.

Instruktion: Tue Biering

Scenografi: Rasmus Jangaard